... Bodil...


Efter mange år i Holstebro realiserede Bodil sit livs drøm om et hus ved havet i Fjaltring. Her levede hun i over 15 år med sin frygtindgydende sygdom sklerose som hun kæmpede en stædig og aldrig opgivende kamp med, men alligevel tabte til 73 år gammel.


Sygdommen fik dog aldrig bugt med Bodils glæde ved sine livslange passioner for især malerkunst og ægte teater, nemlig Tûkak- og Odinteateret. Hertil kom hendes aldrig svigtende engagement og fortalervirksomhed for samfundets agterudsejlede… de som heldet havde haft det så svært med at smile til.


Bodil havde mange lange venskaber som betød alt for hende, men hendes aller vigtigste følgesvend i Fjaltring blev nok katten Victor… men hun glemte ikke af den grund nogen af sine mennesker, og mange har oplevet hendes opmærksomhed via skønne postkort.

1937 I haven der stod en bænk!.

1973 Samsø rundt på cykel.

1950 kontoreleven.

1990 ca. Et sted ved havet.

1935 Bodil og hunden Molly

1944 En nabopige med Erik og Max og Bodil

1939 Bodil med hund, fætre og søskende.

1946 fra Bodils konfirmation

Hvert år holdt Bodil sin fødselsdag i fjaltring i 2002ca var vi Erik, Ole, Lis, Inge, Ellen, Grethe og jeg Jørgen fra familien

og så var der jo alle vennerne hvoraf vi kan se Elin fra Tuskær her.


Den sidste i Sine og Sørens børneflok blev Bodil. Bodil var 13 år gammel da jeg blev præsenteret for hende første gang… i en bylt på køkkenbordet, og hun elskede mig ved første blik, og jeg er sikker på, at  hendes følelser blev gengældt så snart jeg fik mine sanser i behold. Hun var en stor skolepige og jeg var en levende dukke, meget sjovere end hendes ellers fine en af slagsen, der både kunne lukke og åbne sine øjne… så vi matchede bare hinanden Bodil og jeg, for jeg har helt sikkert nydt omsorgen mere end dukken kunne. Og så kunne hun fortælle historier med en uovervindelig tålmodighed. Mindst hundredeogsytten gange fortalte hun mig den om "Den lille Rødhætte og Ulven" som godnathistorie… når jeg lå i min seng som stod lige bag døren mellem køkkenet og soveværelset. Derfra kunne jeg så længe endnu høre pludren og skrumlen i det komfurvarme køkken. Bodil snakkede med bedstemor… og så var hun vild med at lave orden og gøre rent.


Som 5årig boede jeg i Frederiksdal, og under en udflugt derfra var jeg lige ved at miste en storetå  ved mødet med en skåret ølflaske i Hinge Sø. Det kostede mig min, indtil videre, eneste indlæggelse på et hospital, og det var noget nær en traumatisk oplevelse! For dengang var det ikke tilladt forældrene at følge deres børn under hospitalsophold, hvad min mor næppe heller havde haft mulig for alligevel! Men "medicinen" var dog under alle omstændigheder den samme… "Hold op med at skabe dig" blev der sagt, og så vidste man godt at den sag var afgjort. Nu var der så bare det held i uheldet, at dramaet udspandt sig på Kjellerup Sygehus, hvor Bodil nu var kontorelev!


Som den eneste af søskendeflokken havde Bodil nemlig gået mere end 7 år i skole og hun havde opnået et af de flotteste resultater nogensinde på Kjellerup Realskole… og så kunne man knap opnå noget finere end at komme i kontorlære på et hospital, og nu stod hun der, straks fra morgenstunden den næste dag, for fodenden af min tremmeseng og smilede og havde friske hilsener med hjemme fra Dalsg'o… og jo, hun stod der igen i middagspausen og igen efter fyraften… det redede mig. Og det fortsatte på samme måde hver dag i hele den uge eller mere, som det tog mig at gro nogenlunde sammen igen. Hvor fantastisk… og sådan fortsatte hun faktisk livet igennem som min skytsengel.

1948 Bodil med Jørgen.

1959 Georg, Bodil og Rikke

1950 Bodil og Georg giftede sig.

1959 Rikke på Kongenshus


Bodil stak også ud på anden måde, for da hun fandt en kæreste var det ikke nogen almindelig bondekarl, nej det var en elektriker… og så var han jødisk flygtning fra Tyskland, en mand med en meget anderledes tilgang til livet end hvad jeg ellers kendte. De havde mødt hinanden via Dansk Vandrelaug, og det var da også noget helt nyt og mærkværdig… at tænke sig, en forening med formålet at gå en tur! De blev gift da Bodil var 18 år, og nogen har nok tænkt deres, men de tog fejl. En stor skuffelse var det for mig, at Bodil bare havde en grå spadseredragt på til brylluppet… det var da underligt syntes jeg, for hvorfor var hun ikke i hvid brudekjole! Tja, det ved jeg stadig ikke helt, men det har nok haft noget med Georgs baggrund eller kultur at gøre. Det kunne dog også godt have været Bodils ideer det skinnede igennem… sikkert er det ihvertfald at hun var en meget stædig og selvstændig pige med sine meningers mod, og at hun og Georg efter hendes kontoruddannelse skulle ud og erobre verden, og snart landede de også i København med bopæl i en almennyttig lejlighed på Gladsaksevej i Søborg.


Den lejlighed blev så også et af mine steder, som feriedreng gennem flere år. En lejlighed havde jeg knap været inde i tidligere, så her åbnede sig så også nye horisonter for min forståelse af dette at bo! Alle mine tidligere erfaringer var jo i høj grad præget af, at bolig og arbejde hang sammen således, at havde man arbejde (og det havde man) så havde man også en bolig lige ved. Og her gik Georg på arbejde alle vegne ude i byen og Bodil gik i skole… hun var nemlig begyndt på den nye kun et år gamle uddannelse som socialrådgiver… ja det var også en noget abstrakt uddannelse, som jeg knap forstod, men jeg forstod at man skulle have et sted at bo, og at der var nogen der sørgede for at der blev bygget store huse med mange lejligheder, blandt andet til alle de som kom rejsende fra land til by.


På et tidspunkt hvor Georg og jeg, under en af mine ophold, sammen cyklede tilbage til deres lejlighed, efter et besøg hos Metas i Ballerup, spurgte han mig om mine fremtidsplaner! Som 12årig vidste jeg knap hvad han talte om, for jeg skulle vel være bondekarl, eller måske i en vild drøm mekaniker! Har du aldrig tænkt på at blive ingeniør spurgte han så! Det havde jeg ikke tænkt på, og for mig lød den slags mest som et utopi, men et lille frø var måske blevet sået!


Året efter i 1958 blev deres datter Rikke født, og deres lykke var stor længe, men hvad der så end skete, så kom der nu så meget knas i familien, at Bodil og Rikke pludselig var at finde i en lejlighed på Frøjkvej i Holstebro, med Bodil som pioner i Mødrehjælpen og Rikke som vidunderbarn i børnehaven, medens Georg var blevet i Søborg for at tilkæmpe sig en akademisk uddannelse… medens planen eller måske bare håbet, så var at finde sammen igen senere! Det kom bare ikke til at ske, men Bodils tilstedeværelse i Holstebro blev så i stedet startskuddet til, at jeg også slog mig ned i Holstebro, hvor jeg gik i lære som murer samtidig med at jeg, med inspiration fra Bodil, også kom til at interessere mig for både politik og kultur.

Før havde jeg højest anet Socialdemokratiet og Venstre som nu fik selskab af både Konservative og Socialistisk Folkeparti og beundringen af de flotte billeder fra turistudstillingerne i Løkken blev nu vendt mod Asger Jorn, Henry Herup og den slags

1936 ca. Bodil var husmandsdatter og det var hun stolt af. Her sammen med Sine, Nutte og Søren

1967 Bodil og Rikke med familiegæster.

1967 Bodil med sin far

1971 Bodil, Grethe, Jacob, Rikke og Ole

1956 Søstrene Meta, Bodil Nutte og Anna.

1966 Bodil og Rikke ipå Spøtrup Borg

1973 Bodil ved Nordby Kirke, Samsø.

Bodils fødselsdage

Fødselsdag med Erik og Henry

70års fødselsdag med venner og familie

I sine sidste år arbejdede Bodil hårdt på at lave en bog med titlen “Hindbjerg Station” som havde været hendes og vores port ud til den store verden.Hun ville så gerne fortælle om sit liv og sine forældre. Det viste sig at være svært, hun fik noget støtte af hjælpsomme mennesker omkring hende men det var for sent. Der blev lavet nogle usammenhængende lydoptagelser som kan høres herunder:

G1_ftterkusinerne.html

@

Sine     Søren     Meta     Anna     Henry     Krista     Gerda     Erik     Bodil

G4-2_familien.html
G3_6bf_Sren_Erik.html
G3_7bm_sine.html