@

JANUS FARS FORÆLDRE

Levede på Tudskjær fra ca. 1845 til 1877/87


JOHANNES LOUMANN NIELSEN & MARIANE CHRISTENSEN LUND

27 dec 1817 - 06 sep 1887 & 21 APRIL 1820 - 1865


I 1841 fulgte Mariane så efter dem. Det blev muligvis en fed tid, eller måske var den røvkedelig! Uanset hvad, så møder hun hurtigt sin kommende mand Johannes Loumand Nielsen i det "fremmede", hvor han også var en ny mand.

Han kom dog fra Tørring ovre bag den vestlige kant ned til Lemvig, så igen! Mon ikke de også kendte hinanden fra hjemegnen? Nå, men forelskede og gift blev de, i Flynder Kirke 1842... samme år hvor de fik deres datter Nicoline, kaldet Line.

Johannes Loumand blev født i Hummerhuse, Tørring Sogn den 

27. august 1863. Herudover er han ukendt indtil han dukker op som kæreste til Mariane på hendes forældres ejendom i Flynder sogn!


Den 18. september 1842 giftede han sig med Mariane Christensen Lund *1820.

  Mariane blev født den 21. april 1820 i Mellem Toftum, Resen Sogn

Hun var det 2. barn af en søskendeflok på 5 efter Christen Breinholt Lund *1796 og Anne Poulsdatter *1789. Da hun var 38 år gammel døde hendes far.


Den 18. september 1842 giftede hun sig med Johannes Loumand *1863.

Hummerhuse har sikkert været en knopskydning fra Hummergaard yderst i sognet, og mellem-navnet Loumand går igen fra nabogaarden.

Gården Mellem Toftum rådede over det halve af Toftum Bjerge mere end 100 år før Janus datter Kathrine byggede sommerhus lidt nord herfor.

JOHANES OG MARIANE GIK MOD STRØMMEN

Parret fik 11 børn sammen, og man kan umiddelbart konstatere, at 5 børn døde i fødselsåret lige som 2 sønner angiveligt skulle være døde efter deltagelse i krigen i 1864


Ud over Niels Christian og Ane Cathrine er der ikke kendskab til at andre har fået børnebørn.


Kun vides det at Niels Christian og de 3 øvrige overlevende børn alle blev og slog sig ned på Lemvig, Struer og Holstebro egnen.

JOHANNES
Johannes er der ikke rigtig nogen oplysninger om, og indtil nu har det været antaget at han døde omkring 1865 kort efter Mariane. Men det gjorde han næppe! På slægtswebstedet Heritage er han fundet “i live” helt frem til den 6. september 1887, og iøvrigt hele 10 år efter Marianes død, der hidtil har været sat til 1867 men reelt først skulle have fundet sted den 27. maj 1877.


Johannes er angivet født i Hummerhuse i Tørring Sogn. De huse har det ikke været muligt at finde, og heller ikke en søgning på nogle nyfundne navne på forældrene, der skulle hede Niels Maltesen og Ane Kathrine Mortensdatter... har ført noget med sig.


Kun ved man indirekte gennem lundfamiliens slet skjulte afstandstagen fra ham, at han var en skidt og ukendt fremmed fyr der var dukket op med sin charme og havde charmeret og besvangret den liden Mariane, der ellers netop lige var ankommet til  storgården Vibholt nede ved Bækmarksbro, efter et flerårligt ophold, nærmest som selskabsdame for sin farmor Marianne Breinholt i bedsteforældrenes aftægtsbolig på Sofielyst, en lille herre- eller proprietærgård i Nørlem lige oven for Lemvig, søen... og med en fantastisk udsigt over byen og Limfjorden længst ude. Hendes forældre, med de mindre søskende, var forlængst i 1837 flyttet til familiens nye gård Vibholt ved Bæk-mark, og nu hed det sig, at tiden var inde til at Mariane sluttede sig til dem!


Det vil sige, at den historie ikke helt er anerkendt af undertegnede, der har set nok i denne verden til at kunne få den kætterske tanke, at den gode Johannes slet ikke var så fremmed endda, og at historien tværtimod mere taler for, at den unge mand var særdeles kendt og elsket... i det mindste af den dejlige Mariane, på nu godt 20 somre! Sandsynligheden taler sit tydelige sprog for, at hun af de to gamle mest var blevet sendt på et kærlighedens afvendings-ophold nede hos forældrene i det “fremmede”. Altsammen forårsaget af en, i deres øjne udsigtsløs forbindelse mellem det søde barnebarn og en “tilfældig” håbløs fremmed ungersvend uden hverken formue eller uddannelse.


De kan selfølgelig have haft deres gode grunde, men helt ud af det blå eller hjemløs var han ikke! Lidt ved en tilfældighed under noget kortgranskning er der således netop blevet identificeret to nabogårde med navnene Hummersgaard og Lovmandsgaard aller sydligst i Tørring sogn. Det må være der han hørte til, men altså uden at det har givet ham status nok til, uden videre at komme ind i varmen hos en af egnens mest velbjergede familier!


Johannes lod sig dog ikke skræmme for han dukkede hurtigt op i kølvandet efter den nyankomne Mariane nede på Vibholt... og han blev så populær, at de to unge snart efter blev gift i Flynder kirke, hvorefter de flyttede ind hos hendes forældre og fik deres første datter Nicoline, kaldet Line.


Mariane var ganske vist født på gården Mellem-Toftum ovre ved Humlum, men takket være et tæt tilhørsforhold til farmoren Marianne Breinholt, den tidligere datter og frue på Kongensgaard i Nørre Nissum, der nu boede i en super aftægtsbolig sammen med farfaren Niels Christian Lund eller Gamle Lund på herregården Sofielyst, der iøvrigt ejedes af Mariannes søster Anne Margrethe Breinholt og hendes mand Peder Ibsen som ellers selv boede på søstrenes fælles fødegård... den gamle ryttergård Breinholt ud til Limfjorden øst for Humlum Kirke! Ja, og når vi nu er igang, så skal der da også lige nævnes, at andre af farmor Mariannes søskende også optrådte som ejere af flere magtfulde steder som herregården Kabbel og store gårde som Nørre- og Sønder Vinkel samt en del mere...! Mariane var således, med andre ord, ud af en ganske anden glamourøs baggrund, end hvad der må skønnes at have præget Johannes.

Nu var festen så ved at være forbi. Den lille familie boede et stykke tid hos hendes forældre Christen Breinholt Lund og Anne Poulsdatter på Vibholt, men det var ikke optimalt, og storfamiliens sociale råstyrke blegnede. Det var som om stråleglansen fra Gamle Lund og den stærke Breinholtfamilie ikke rigtig var flyttet med ned til Store Vibholt og Bækmarksbro!

Vibholt var en stor gård og senere blev den iøvrigt omdannet til fattigg¨rd for 20 beboere.

Interesant var det iøvrigt, at Vibholt tilhørte et nabolag meget nær Bækmark, hvor olde-barnet Janus Lund 100 år senere slog sig ned

Som det fremgår af børnenes navne fik 3 af dem tildelt navnet Lund som mellemnavn, og deraf døde en som spæd og den anden efter krigstjeneste. Således gik det til, at det kun blev den yngste søn, og Janus far, Niels Christian Lund, der som den eneste bar Lund-navnet videre i denne slægtsgren.

I 1844 bristede optimismen mellem generationerne og den unge familie flyttede tilbage til Nørre Nissum kanten lidt nord for Futtrup hvor de fik et hus eller et husmandssted i en lille udstykning "Tudskjær", som stammede fra gården Grebsgaard eller Gribsgaard! Formentlig var der faldet midler af efter farmor Marianne der døde samme år, og Gamle Lund levede jo da også stadig!

Der blev ikke slået det helt store brød op, for samtidig lod det nemlig ikke til, at den unge mand fra Tørring var af den aller bedste afstamning. Johannes Loumand havde i det mindste ikke opnået det bedste skudsmål hos svigerfamilien Lund. Nogen har beskrevet ham som hæmmet af manglende initiativ og drikfældighed, og de tider hvor han, som ved sin indtræden i familien, kunne charmere sig ud af manglende resultater etc., som i hvert fald familien nærede- eller havde næret til ham var forbi.

Nu er det jo svært at vurdere hvad der måtte være kommet først... familiens mistillid eller Johannes laden stå til! Men i stedet for at rette op på tingene skejede han tilsyneladende bare mere og mere ud, og stemningen var elendig.

Marianne skulle da også i høj grad være kommet til at sidde alene med “Sorteper”! Resten af livet knoklede hun med at få det hele til at hænge sammen inklusive, at hun også konstant var gravid og havde det foregående barn i vuggen. 7 gange måtte de således begrave et barn, og kun 4 af dem oplevede at blive helt voksne.

Den 27. maj 1877 døde Mariane på Tudskjær nær Futtrup, men i Nørre Nissum Sogn. Da var hun 57 år gammel. Den 6. september ti år senere i 1887 døde Johannes knap 70 år gammel på sygehuset i Lemvig.

TUDSKJÆR


Tudskjær var mere et landarbejderhus end et husmandssted.

Modellen var det klassiske landarbejder- og aftægtshus som det viste herover fra Herningegnen.


For så vidt stammer modellen fra de aller første bønder i bondestenalderen med boligen mest mod øst og dyrene mod vest, men ofte også omvendt.

I århundreder byggede man kun en længe og hvis man skulle bruge mere plads byggede man en længe mere.


Med nye tiden kom vinkelrette tilbygninger til, som anvendt i Tudskjær. Ja og så kunne man naturligvis også simpelthen forlænge en eksisterende længe.

http://web.me.com/unknown-account/LM_tjald/G3_4+5_Janus_forldre_NielsLund%26AneMarie.html
Christen%26Anne-MarianesF.html
4FORFDRENE.html

Ved hjælp af det gamle matrikelkort skønnes det at Tudskjær har haft noget der ligner 2-3 tønderland, hvilket indikerer, at der kun har været til afgrøder til husholdningen og, at familien har haft brug for indtægter ved siden af. Den oprindelige bygning er nedrevet måske i 1970erne! Bygningen på det indsatte billede er et tilsvarende hus på egnen.

Oplysningerne om Johannes er delvist fundet på nettet. Hvor især dødsdatoer for begge viser sig anderledes end det hidtil kendte.

Her i Flynder stod de under vielsen... samme sted hvorfra barnebarnet Janus og hans Marie blev begravet mere end 100 år senere.

Familien havde deres liv i Tudskjær, et lille landarbejderhus med tilbygning lidt uden for Futtrup i Nørlem Sogn.

JOHANNES OG MARIANES FAMILIETRÆ

MARIANE

Der havde helt sikkert været tænkt i andre og langt mere vidtløftige planer for Mariane, men ingen havde tænkt på hvad Mariane selv drømte om, og herunder måske endda heller ikke engang hende selv!


Og således skete det, at verdens kraftigste naturkraft ganske uforberedt på alle fronter, på et splitsekund vendte op og ned på deres livsbane lige der hvor Mariane og Johannes blikke mødtes første gang!


Det kan være sket hvor som helst, for landboungdommen var dengang meget dynamisk i såvel roe-rækkerne, ved høstballerne og de allestedsværende legestuer... og i årevis havde der kun været mindre end 6 kilometer mellem deres respektive lønkamre! Så var de derfor bestemt for hinanden, kunne det næsten kun være et spørgsmål om tid før lynet slog ned... og det gjorde det så! Ja og hvad enten det så har været som fra en klar himmel, eller som et snigende kuglelyn, så formåede han at give hende den helt store forventning til livet, og så var den sag afgjort.


Det var ikke fordi det aldrig var sket før i familien, at en ung opvakt mand havde nappet prinsessen og det halve kongerige! Strengt taget skulle man ikke længere tilbage end til Marianes egen farmor... hende som hun var opkaldt efter og som i sin tid giftede sig med den Gamle Lund, da han var en ung lovende landbrugskandidat! Men dengang var forskellen bare lige, at det nok var farmor Mariannes far Christian Jensen Østergaard der optrådte som Kirsten Giftekniv, og hovedansvarlig for at gøre Gamle Lund til mønsterbryder og dermed inddrage navnet Lund i den kolossalt stærke og dominerende Breinholtslægt.

På Sofielyst havde de tre en selvstændig bolig med deres egne tjenestefolk og alt hvad der ellers kunne være brug for, for at kunne kunne nyde tilværelsen i et af Vestjyllands smukkeste landskaber med gårdens 100 tønderland placeret på kanten af det højdedrag af en morænekant som istiden for mere end titusinde år siden havde arrangeret og som nu pludselig igen var blevet involveret i naturens stærke kræfter når de er aller bedst, nemlig...

“kærligheden mellem to smukke unge mennesker”

...og husk, at Mariane spankulerede rundt der fra hun var 16 til 20 år! Noget måtte simpelthen ske... og det gjorde der så.